Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivsel og undervisningsmiljø

Handleplan til mobbeforebyggelse. 

Hvad er mobning?

Der er givet mange bud på dette spørgsmål, vi har valgt følgende definition:

» Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. «

I øjeblikket arbejdes der på alle klassetrin med mobbeforebyggelse. I dette arbejde anvendes mange forskellige materialer. Eks. Trin for trin, Fortællekreds, Samtalekort samt forskelligt bogmateriale.

Desuden fastholdes samarbejdet mellem de to klasser (venskabsklasserne), der bliver koblet sammen, når 0. klasse starter i skole. Evt. udbygget med andre tiltag. Elevrådet søges inddraget eventuelt med et ”hjælp de små” - initiativ.

Ved slutningen af året vil der ske en erfaringsudveksling vedrørende de forskellige materialer.


Retningslinjer til forebyggelse af Mobning.

Der arbejdes ud fra følgende plan:

Hovedprincippet er at der altid handles på laveste niveau.

Forebyggende:

Skolen

  • Sociale handlingsplaner i alle klasser.
  • Fast punkt på forældremøde – klassens trivsel.
  • Elevsamtaler – skole-/hjem-samtaler.
  • Der afholdes klassemøder i fornødent omfang i forhold til trivselsproblemer i en klasse.
  • Pædagoger og lærer viser i hverdagen de holdninger og værdier, skolen står for.
  • Her tolereres ingen mobning. Hvis noget sådan observeres vil pædagoger/lærere straks tage fat på problemet.
  • Elevrådet inddrages i arbejdet med bedre trivsel for skolens børn.
  • Skolen opfordrer børn og forældre til at henvende sig, hvis der er problemer.
  • Skolen sætter initiativer i gang, der forebygger, at børn er alene i skoletiden.

 

Hjemmet

  • Spørg til trivsel i dine børns klasser – også de andre børns trivsel.
  • Bak op om sociale arrangementer arrangeret af andre forældre eller forældreråd.
  • Hvis man ikke har plads til at holde fødselsdag for hele klassen. Inviter da alle piger eller alle drenge.

 

Det er muligt at låne lokale på skolen eller SFO/klub.

Hvordan handler vi i hverdagen, hvis der opstår et trivselsproblem?

Hver enkelt ansat er ansvarlig og handler i forhold til vores værdigrundlag ud fra sin egen overbevisning og kendskab til det enkelte barn. Man er altid velkommen til at søge støtte hos kolleger, ledelse eller andre faggrupper. Herunder PPR.

Hvis der på et tidspunkt i forløbet opstår problemer, hvor en eller flere af de involverede parter, ikke længere er tilfredse med forløbet, er der følgende mulighed:

Handleplan for arbejdet med et mobbeproblem, der ikke er blevet løst ved de foranbeskrevne foranstaltninger:

  • Den af de involverede parter (pædagog, lærer, forældre) som føler at sagen er kørt fast kan henvende sig til ledelsen, som herefter får en skriftlig redegørelse for problemstillingen samt hvilke tiltag der hidtil har været anvendt.
  • Ledelsen byder ind med andre forslag som kan afprøves.
  • Hvis der stadig ikke er tilstrækkelig effekt indkaldes berørte parter til et møde hvor ledelsen deltager.
  • På dette møde afklares problemet yderligere og der laves en handleplan for arbejdet i klassen, samt de tiltag der er nødvendige fra hjemmets side. Endelig aftales opfølgningsmøder.
  • I sidste instans kan der bedes om hjælp fra PPR.

 

Hvordan informerer vi om skolens politik på dette område?

  • I nyhedsbrev.
  • I skolens principper
  • Via ForældreIntra / LærerIntra
  • På efterårets forældremøder.

 

Evaluering.

På forældremøderne vurderes der i fællesskab forældre/ansatte om der er behov for en yderligere indsats vedrørende mobning.

Herefter vil Pædagogisk Råd foretage en regulering af vores handleplan på mødet i august.

Husk hvert år på klassens forældremøde at få snakket om mobbeplanen, så eventuelle forbedringer kan tilføjes!

 

Revideret den maj 2014

Dokumenter

Undervisningsmiljøvurdering 2023

Shape Created with Sketch.